Gári Young Riders

Garí Young Riders er noget for dig hvis du gerne vil være en del af et team hvor den islandske hest, hygge og sammenhold er udgangspunktet.

Teamets faste underviser er Jessica Hou Gertsen. Jessica er erfaren stævnerytter, tidligere danmarksmester i 5.1 for ungeryttere og arbejder fuldtid med træning af heste. Hun er en super dygtig formidler og kan hjælpe de unge godt på vej, da hun selv har gået vejen.

Derudover vil Kathrine Grøfte, der er uddannet dommer, B- instruktør og aktiv stævnerytter, hjælpe med at lave træningsplaner, og hjælpe de ryttere, der gerne vil have dommerøjne på deres programridning.

Teamets fokus er på at uddanne og udvikle hver enkelt ekvipage ud fra deres individuelle niveau.

Derudover er der mulighed for hjælp til at sammensætte stævneprogrammer. Vi vil afholde prøvestævner hvor man kan få vurderet sine programmer med karakter og vejledning mht. forbedringer.



Kontaktinfo

Sanne Blirup
Tlf.: 20 15 58 83